42412647 info@mindhero.dk

Interview med neurofeedback træner Emil

Interview med neurofeedback træner Emil

 

Hvorfor er du neurofeedback træner?

 – Jeg fik selv meget stor hjælp af det under en slem depression i løbet af min gymnasietid. Gennem neurofeedback, psykologhjælp og fysisk træning kom jeg ovenpå igen. Har senere efter brugt neurofeedback træning som en præventativ løsning når vi går mørkere tider i møde. Mit mål er at hjælpe andre på sammen måde jeg er blevet hjulpet.

Hvad kan neurofeedback som andre terapeutiske metoder ikke kan?

 – Neurofeedback giver plads og overskud til at slås med det problematikker der står for døren. Det er ikke en mirakelkur, men det giver plads i hovedet til at lave mirakler. Det er bl. a. derfor, at det virker så godt i samarbejde med andre behandlingsformer.

Hvordan har du hjulpet dine klienter?

 – Jeg har hjulpet klienter op af mentale huller og givet dem overskud til den enormt hurtige og stressende hverdag vi har. Jeg har givet børn med ADHD, og i den forlængelse forældre,  en lettere hverdag ved at hjælpe dem med at finde de lavere gear de faktisk har.

Ikke- egnet til folkeskolen

Det har betydning, at tilgive det der var i fortiden, - for at være med det der er i nutiden og fremtiden.

Da jeg gik i 1 klasse var mine klasselærer meget bekymret for mig, da jeg ofte var i min egen fantasiverden, urolig, kunne ikke koncentrere mig, bogstaverne hoppede og desuden var jeg et ”ørebarn”. Jeg var nok også lettere ordblind, men det har jeg aldrig fået undersøgt. De ville gerne have at jeg skulle flytte til en special skole, da de vurderede at jeg ikke var egnet til folkeskolen. Min mor insisterede på, at jeg var normal begavet og at jeg bare skulle have lidt mere hjælp og støtte.  Jeg var super sensitiv og let at distrahere som barn og havde derfor svært ved at koncentrere mig, hvis der var larm eller uro fra de andre børn. Min mor tog mig derfor til Volf klinikken i Hellerup, da jeg var 6-7 år. Jeg kan ikke huske hvor langtid jeg gik der, men jeg kan huske en meget venlig gammel mand, måske var det Chr. A. Volf og hans lydstudie med kæmpe store højtalere. Jeg skulle så sidde i det lydisolerede rum med høretelefoner på og lytte til lyde. Jeg kender ikke til den teoretiske baggrund, men forløbet var en succes og jeg blomstrede og kunne koncentrere mig i længere tid. Dog med støtte fra lærer og mine forældre, som ikke altid var en succes, da de nok manglede overskuddet og den pædagogiske tilgang.  Lektietiden endte ofte i tvang, skænderier og dårlig stemning.

Jeg fik aldrig lært at strukturere og planlægge min skoletid og ofte sad jeg aftenen inden en aflevering og kunne næsten ikke overskue at lave hele opgaven. Og det betød også at kvaliteten var dårlig, da jeg var i tidspres og stresset. I øvrigt så var alkohol og en utilregnelig mor også en medvirkede faktor i min barndom for, hvor modtagelig jeg var for læring og mit mentale overskud. Mine forældre lærte mig ikke om disciplin, vedholdenhed og fordybelse. Eller om ro og være i rammer og omgivelser, som stimulerer og inspirere til læring. De gjorde det bedste de kunne med den bagage de havde med sig. Jeg bebrejder dem ikke, jeg er bare blevet meget bevidst om betydningen for læring, omsorg og nærvær. Jeg har fået sået en masse frø gennem min barndom og jeg tager selv lederskab for, hvilke jeg vander og giver næring. Vi bærer alle rundt med en bagage fuld af frø, som er med til at danne os som voksne. Min skoletid og at vokse op i en familie med en alkoholisk mor og en far som ikke tog ansvar, har dannet mig til den jeg er i dag- på godt og ondt. Jeg har brugt utrolig mange penge på terapeuter og behandlinger, for endelig at kunne tilgive mine forældre og vise min mor, hvordan man giver kærlighed og drager omsorg. Da begge mine forældre er gået bort, er jeg meget stolt af mig selv, at jeg tilgav dem inden de døde. Det har betydning, at tilgive det der var i fortiden, – for at være med det der er i nutiden og i fremtiden.

Jeg er nok den af mine venner, som har flest faglige ambitioner. Jeg er meget nysgerrig og holder meget af at læse faglitteratur og da jeg havde været sygeplejerske et par år, læste jeg en kandidat på universitetet. Og har efterfølgende specialiseret mig i at fremme hjernens sundhed og skabt mit eget firma Mindhero. Jeg kan jo ikke løbe fra min baggrund og jeg er stadigvæk sensitiv og ved, at det er nødvendigt for mig at være disciplineret, struktureret og hele tiden prioritere ro og fordybelse. Men jeg bruger min sensibilitet og baggrund til at se potentialerne i mine klienter og når det kommer til alt, så handler det om troværdighed og accept for hver vores bagage og for de frø vi vælger at drage omsorg for, så de kan vokse og blomstre.

Interview med Katja Kunimori omkring pauser

Pauser og brug af mellemrum i hverdagen

Hjernen har behov for pause hver time, men hvordan holder man pauser?

Bliv inspireret af Katja Kunimori og hendes brug af pauser i hverdagen. Katja er yogalærer og har et skønt yogastudie i Farum. Du kan læse mere om Katja på hendes hjemmeside:

https://kunimoriyoga.dk/

Hvad kan du gøre under COVID-19?

COVID- 19

Hvilken betydning har selvisolering og social afstand i et positivt lys, kom jeg til at tænke på sommerfuglen. Sommerfuglen repræsenterer et kraftfuldt symbol på forandring, men endnu vigtigere for selvtransformation.

De gennemgår en metamorfoseproces til omdannelsen til en sommerfugl. Det er en stærk metafor, der taler til vores egen evne til at bevæge os gennem vores livscyklus. Sommerfugle symboliserer to forskellige ting. De kan forsikre dig om, at det nok skal gå og der ligger en masse muligheder i overgangen, eller det kan skubbe dig til at tage en afgørende beslutning. Trods alt er forandringer uundgåeligt og det er bedst bare at slippe frygten for det ukendte og se transformationen som noget positivt.

Lige nu er vi alle i en metaforisk puppe, trygt og sikkert mellem vores 4 vægge. Og inden i vores puppe står vi over for vores egne begrænsninger eller de muligheder denne periode bringer. Mens vi er i denne puppe i vores hjem, kan vi i stedet for at fodre vores frygt, tvivl, beklagelse og ensomhed- se muligheder for at identificere de tanker, der ikke længere tjener os og sætte dem fri.

Da jeg har en baggrund som sygeplejerske har jeg meldt mig til at tage nogle vagter på hospitalerne i Region Hovedstaden og dermed bidrage til de varme hænder. Jeg er ligeledes i fuld gang med at transformere mine fysiske kurser til online forløb. Jeg oplever en stor ro og nærvær med min familie og jeg glædes over de muligheder jeg har foran mig. Jeg føler at jeg har et stort sikkerhedsnet omkring mig og det er jeg virkelig taknemmelig for.

Sæt dig selv fri og se de muligheder denne transformation bringer.

Hvordan kan du hacke din mentale muskel og styrke din viljestyrke?

Viljestyrke

Jeg er nysgerrig efter at undersøge, om inspiration kan påvirke viljestyrken, eller om det bare giver en kortvarig motivation til handling?

Jeg er tilhænger af, at tage ansvar for min krop og optimere mine mønstre. Men jeg har fundet ud af, at det er mine faste rutiner der er de sværeste at lave om på. F.eks. når jeg skal spise morgenmad. Jeg må indrømme, at jeg er meget behovsstyret og føler næsten, at det er min ret at jeg har et stort udvalg at vælge imellem. Den ene dag har jeg måske lyst til at spise rugbrød, den næste dag havregrød osv. Der er ingen fast rutine for hvad jeg spiser. Min lyst til morgenmad skifter alt efter hvad mit behov er. Det stammer nok fra min barndom, hvor min mor også var meget behovsstyret og jeg har derfor ikke lært, hvilken betydning det har med så mange valgmuligheder. Jeg har derfor også svært ved at lave rutiner for mine drenge. De kan vælge frit fra buffeten, hvilket er rigtig svært for dem og vi bliver derfor altid lettere forsinket over at de ikke har spist den (endelige) valgte morgenmad. Dette var til stor frustration for mig, så jeg spurgte min veninde til råds. Hun fortalte, at de alle spiser den samme morgenmad på alle hverdage- havregryn med mælk, rosiner og æblestykker!. Jeg må indrømme, at jeg synes det lød simpelthen så kedeligt. Den samme morgenmad på alle hverdagen!!!. Jeg spurgte hende, om hvad hvis de ikke havde lyst til havregryn, hvad får de så, spørger jeg lettere chokkeret? Men der var ingen andre valgmuligheder. Deres børn var opdraget med en fast morgen rutine og det gjorde, at de kunne bruge deres mentale energi på noget andet. Det giver jo så god mening. Jeg kan sagtens forstå, at det stresser hjernen med så mange muligheder, men det kræver viljestyrke at ændre. Det krævede træning, struktur og disciplin at ændre de faste mønstre, men også de mentale overbevisninger.

Jeg er derfor overbevist om, at viljestyrke er en mental muskel, som kræver bevidsthed, faste rutiner og kontinuerlig træning. Og jeg er opsat på at prioritere, at indarbejde nogle faste rutiner, som også kan påvirke mine børn. Det er min drivkraft.

Hvad er viljestyrke?

Viljestyrke kan i videnskabelig forstand koges ned til et helt specifikt øjeblik – lige dér, hvor du træffer en afgørende beslutning om at omsætte din intention til handling. Den sidste impuls, der får dig af sted.

Forskerne kalder viljestyrke eller viljesakt for Volition, som er et emne, psykologien har været optaget af over 100 år. Tænk på det som en mental muskel i hjernen, som sætter din krop i omdrejninger. Den mentale muskel er en evne til at gøre det, der giver mening på lang sigt, i stedet for at gøre det, du har lyst til lige nu og her – og omvendt; evnen til at lade være med at gøre det, du har lyst til lige nu og her, fordi det giver mening på lang sigt.  Alle har en viljestyrke og alle kan træne den. Jo mere du øver og træner, des bedre bliver du til at bruge den.

Et vigtigt udgangspunkt for at træne din mentale muskel er, at skabe struktur i dit liv, hvor du har fokus på genkendelighed og gentagelse. Du skal finde ud af hvad der driver dig og dit mål. Hvis du er disciplineret i din dag, så du har mere tid til dine andre prioriteret.

Træn din viljestyrke

For at træne din viljestyrke er det nødvendigt at du reflektere over, hvad meningen er med dit liv. Tag noget tid til dig selv og lær dig selv bedre at kende.

Hvad er din dybere passion eller mening i dit liv? Hvad gør dig glad? Når du fundet det, så kan du bruge din viljestyrke til at strukturer dit liv, for at opnå mit mål.

  1. Sæt 1 mål og skriv det ned. Det skal være simpelt, klart og konkret. Find ind til kernen og tænk langsigtet. Hvordan skaber du nogle betingelser og rammer for at nå målet?
  2. Strukturer og discipliner din hverdag. Du skal lave nogle faste rutiner, som du gør igen og igen. Hvilke rutiner har du allerede eller hvordan skaber du nogle faste sunde rutiner i din dag?   
  3. Bliv færdig med dine opgaver (småt som stort). Det kan lyder banalt, men det er utrolig god træning. Hvilke opgaver har du nu, som ikke er færdige og hvordan og hvornår færdiggøre du dem?
  4. Udsæt dine behov og belønning. Vi er meget behovsdrevet og har en tendens til at belønne os selv. Det er derfor god træning or viljestyrken, at udsætte dine spontane behov og lærer af dem. Hvor vigtigt er det for dig at give efter for behovet og hvilke tiltag kan du gøre for at ændre din opmærksomhed?

Vær blid, mild og ros dig selv, når du træner din mentale muskel. Viljestyrke kræver øvelse, træning og ikke mindst vedholdenhed. Det er i den oparbejdede disciplin og i gentagelserne, at du opnår det ønskede mål.

Planlæg din strategi for at nå målet. Spørg dig selv om, hvor vigtigt målet er for dig og brug din viljestyrke til at komme igang.

Jeg er blevet bevidst om, at inspiration kan være en motiverende faktor for en spirende interessse og dermed påvirke viljestyrken. Men inspiration er kortvarig , som kan påvirke viljestyrken, men ikke til at handlingsmønstret bliver en rutine. Det kræver struktur og disciplin. 

Jeg vil prioritere at ændre mine mønstre og tage ansvar for at opretholde gode morgen rutiner. Hvad kunne du godt tænke dig at ændre?  

Held og lykke med at træne din mentale muskel.

I læring og kærlighed

Mette Junge Grüttner

Din mentale vejleder

 

 

Det kolde brusebad

Oplev the Magic Mind

Der er flere fordele ved at starte dagen med et koldt morgenbad. Den kolde eksponering af din krop styrker immunforsvaret, og hjælper dig endda med at tabe dig. Og du behøver ikke et kryokammer eller isbad – et koldt brusebad har rigtig god effekt.
Når du tager varme bade, slapper din krop af, men kan også tørre ud og irritere huden. En af de bedste måder, du kan maksimere de sundhedsmæssige fordele ved et brusebad på, er ved at tage et koldt bad. Brug gerne 30 til 60 sekunder under det kolde brusebad. Eller du kan tage et koldt brusebad først efterfulgt af det varme, hvis du synes det er mere behageligt.
Nogle af de velkendte, videnskabeligt beviste fordele ved et koldt brusebad inkluderer:
– Det giver dit immunsystem et løft
– Forbedrer følelsesmæssig modstandsdygtighed
– Hjælper med at tackle stress
– Forbedrer hud og hår
– Stimulerer vægttab
– Forbedrer cirkulationen
– Hjælper med at dræne lymfesystemet

Så bare at tage et koldt brusebad i 30- 60 sekunder om dagen kan gøre vidundere for din krop.
Og når du først har prøvet at starte dagen med et koldt brusebad, er det virkelig ikke så dårligt, som du tror.  Har du prøvet at vinterbade?

Det kolde vinterbad

Turen i det iskolde vand er kort og godt en chokbehandling af kroppen. Kroppen nedkøles ekstremt hurtigt, og kroppens forsvar kommer på overarbejde. Blodkarrene trækker sig sammen og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet. Mange vinterbadere fortæller, at det er en kombination af turen hen til vandet og så at være i vandet, der er spændende. Der er enormt meget mentalt træning i at bade om vinteren, da det kolde gys efterlader en læring i kroppen. Kroppen husker forløbet og oplevelsen, og det er derfor vigtigt at træne, så oplevelsen bliver god.

Undersøgelser viser, at vinterbadere har færre sygedage og de føler sig sundere – men forskerne ved ikke, hvad der kommer først. Er det sunde mennesker, der vinterbader – eller bliver man sundere af at vinterbade? Der findes ikke ret meget litteratur om det.

»Et tysk studie fulgte i et halvt år vinterbaderes evne til at omsætte sukker i kroppen. De fandt, at der var en halvering af insulinbehovet. Det tyder på, vinterbadning giver en bedre sukkeromsætning, og det vil nok give mindre tendens til sukkersyge, men det er altså med en fed streg under ‘måske’,« siger Bo Belhage.

Vil man gerne have de positive effekter af at vinterbade, anbefaler Bo Belhage, at man tager en dukkert cirka tre gange om ugen.

Hvis du er nysgerrig på at bade om vinteren, skal du træne din krop op til det kolde gys. Du skal derfor følge årstiderne og det anbefales at starte om sommeren og så mærke hvordan vandet bliver koldere og koldere. I Danmark finder der omkring 25.000 organiserede vinterbadere, fordelt på mere end 93 klubber, så jeg er sikker på at du kan finde en klub i dit område.

Har du prøvet saunagus?

Gus er aromaterapi og mindfulness i en sauna, som foregår ved, at en gusmester arbejder med æteriske olier på saunaens varme ovn og svinger olierne rundt i saunaen med et håndklæde. Duft og varme fordeles i hele saunaen, hvilket danner en behagelig stemning i saunaen. Der arbejdes at reducer stress og spændinger via vejrtrækning og ro. Den øgede blodcirkulation giver fornyet energi og styrke. Oplevelsen giver et stort velvære, virker udrensende og genopfrisker livsglæden. Og når du kombinere saunagus med vinterbad er det en fuldstændig fantastisk oplevelse, der åbner dine sanser og renser krop og sjæl.

Tak fordi du læste med, jeg håber, du er blevet beriget med ny viden.

Kh Mette