fbpx

Hvordan kan du hacke din mentale muskel og styrke din viljestyrke?

Viljestyrke

Jeg er nysgerrig efter at undersøge, om inspiration kan påvirke viljestyrken, eller om det bare giver en kortvarig motivation til handling?

Jeg er tilhænger af, at tage ansvar for min krop og optimere mine mønstre. Men jeg har fundet ud af, at det er mine faste rutiner der er de sværeste at lave om på. F.eks. når jeg skal spise morgenmad. Jeg må indrømme, at jeg er meget behovsstyret og føler næsten, at det er min ret at jeg har et stort udvalg at vælge imellem. Den ene dag har jeg måske lyst til at spise rugbrød, den næste dag havregrød osv. Der er ingen fast rutine for hvad jeg spiser. Min lyst til morgenmad skifter alt efter hvad mit behov er. Det stammer nok fra min barndom, hvor min mor også var meget behovsstyret og jeg har derfor ikke lært, hvilken betydning det har med så mange valgmuligheder. Jeg har derfor også svært ved at lave rutiner for mine drenge. De kan vælge frit fra buffeten, hvilket er rigtig svært for dem og vi bliver derfor altid lettere forsinket over at de ikke har spist den (endelige) valgte morgenmad. Dette var til stor frustration for mig, så jeg spurgte min veninde til råds. Hun fortalte, at de alle spiser den samme morgenmad på alle hverdage- havregryn med mælk, rosiner og æblestykker!. Jeg må indrømme, at jeg synes det lød simpelthen så kedeligt. Den samme morgenmad på alle hverdagen!!!. Jeg spurgte hende, om hvad hvis de ikke havde lyst til havregryn, hvad får de så, spørger jeg lettere chokkeret? Men der var ingen andre valgmuligheder. Deres børn var opdraget med en fast morgen rutine og det gjorde, at de kunne bruge deres mentale energi på noget andet. Det giver jo så god mening. Jeg kan sagtens forstå, at det stresser hjernen med så mange muligheder, men det kræver viljestyrke at ændre. Det krævede træning, struktur og disciplin at ændre de faste mønstre, men også de mentale overbevisninger.

Jeg er derfor overbevist om, at viljestyrke er en mental muskel, som kræver bevidsthed, faste rutiner og kontinuerlig træning. Og jeg er opsat på at prioritere, at indarbejde nogle faste rutiner, som også kan påvirke mine børn. Det er min drivkraft.

Hvad er viljestyrke?

Viljestyrke kan i videnskabelig forstand koges ned til et helt specifikt øjeblik – lige dér, hvor du træffer en afgørende beslutning om at omsætte din intention til handling. Den sidste impuls, der får dig af sted.

Forskerne kalder viljestyrke eller viljesakt for Volition, som er et emne, psykologien har været optaget af over 100 år. Tænk på det som en mental muskel i hjernen, som sætter din krop i omdrejninger. Den mentale muskel er en evne til at gøre det, der giver mening på lang sigt, i stedet for at gøre det, du har lyst til lige nu og her – og omvendt; evnen til at lade være med at gøre det, du har lyst til lige nu og her, fordi det giver mening på lang sigt.  Alle har en viljestyrke og alle kan træne den. Jo mere du øver og træner, des bedre bliver du til at bruge den.

Et vigtigt udgangspunkt for at træne din mentale muskel er, at skabe struktur i dit liv, hvor du har fokus på genkendelighed og gentagelse. Du skal finde ud af hvad der driver dig og dit mål. Hvis du er disciplineret i din dag, så du har mere tid til dine andre prioriteret.

Træn din viljestyrke

For at træne din viljestyrke er det nødvendigt at du reflektere over, hvad meningen er med dit liv. Tag noget tid til dig selv og lær dig selv bedre at kende.

Hvad er din dybere passion eller mening i dit liv? Hvad gør dig glad? Når du fundet det, så kan du bruge din viljestyrke til at strukturer dit liv, for at opnå mit mål.

  1. Sæt 1 mål og skriv det ned. Det skal være simpelt, klart og konkret. Find ind til kernen og tænk langsigtet. Hvordan skaber du nogle betingelser og rammer for at nå målet?
  2. Strukturer og discipliner din hverdag. Du skal lave nogle faste rutiner, som du gør igen og igen. Hvilke rutiner har du allerede eller hvordan skaber du nogle faste sunde rutiner i din dag?   
  3. Bliv færdig med dine opgaver (småt som stort). Det kan lyder banalt, men det er utrolig god træning. Hvilke opgaver har du nu, som ikke er færdige og hvordan og hvornår færdiggøre du dem?
  4. Udsæt dine behov og belønning. Vi er meget behovsdrevet og har en tendens til at belønne os selv. Det er derfor god træning or viljestyrken, at udsætte dine spontane behov og lærer af dem. Hvor vigtigt er det for dig at give efter for behovet og hvilke tiltag kan du gøre for at ændre din opmærksomhed?

Vær blid, mild og ros dig selv, når du træner din mentale muskel. Viljestyrke kræver øvelse, træning og ikke mindst vedholdenhed. Det er i den oparbejdede disciplin og i gentagelserne, at du opnår det ønskede mål.

Planlæg din strategi for at nå målet. Spørg dig selv om, hvor vigtigt målet er for dig og brug din viljestyrke til at komme igang.

Jeg er blevet bevidst om, at inspiration kan være en motiverende faktor for en spirende interessse og dermed påvirke viljestyrken. Men inspiration er kortvarig , som kan påvirke viljestyrken, men ikke til at handlingsmønstret bliver en rutine. Det kræver struktur og disciplin. 

Jeg vil prioritere at ændre mine mønstre og tage ansvar for at opretholde gode morgen rutiner. Hvad kunne du godt tænke dig at ændre?  

Held og lykke med at træne din mentale muskel.

I læring og kærlighed

Mette Junge Grüttner

Din mentale vejleder

 

 

Ny medarbejder

Onboarding forløb

Sådan får du virksomhedens churn rate op- glade medarbejder påvirker kundetilfredsheden.

Overordnet blik på risiko og adfærd af et onboarding forløb

En struktureret og planlagt introduktionsperiode er essentielt for at fastholde nye og dygtige medarbejdere.

Undersøgelser fra bogen Onboarding – flyvende fra start viser, at hver fjerde danske nyansatte, stopper igen inden det første år er gået. Begrundelsen for dette, findes typisk i uklare forventninger, overbelastning af arbejdsopgaver og mistrivsel.

Nøglen til fastholdelse ligger ikke nødvendigvis i højere lønninger, fleksible arbejdstider eller personalegoder. Derimod burde virksomhedens onboardingsforløb eller organisatorisk socialisering, som det også hedder -også have fokus på kultur, trivsel og mental sundhed.

Et struktureret onboardingforløb er med til at fastholde nye medarbejdere.

Det tager i gennemsnit 6 måneder, før medarbejderens bidrag til virksomheden overstiger omkostningerne ved rekruttering, ansættelse og oplæring. Jo bedre en start den nyansatte får, desto større sandsynlighed for, at virksomheden kan fastholde dem. Rigtig mange virksomheder erkender, at det koster rigtig mange ressourcer og penge at miste en ny medarbejder og derfor er det så vigtigt at have fokus på start perioden. Foruden indsigt i arbejdsopgaver og samarbejde med nye kollegaer er virksomhedens interne kultur, visioner og missioner enormt vigtige. Virksomheden skal sikre sig, at den nye medarbejders forventninger, krav og indsats bliver imødekommet, så medarbejderen kan præstere optimalt og effektivt. Og dermed skabe den ønskede værdi for ansættelsen.

Især de nyuddannede har behov for et godt onboarding forløb

En nyuddannet medarbejder tilhører den sårbare gruppe, som er i risiko for overbelastning, stress og mistrivsel og derfor er det vigtigt med støtte, mentorforløb og fokus på at styrke den mentale robusthed.

Et onboarding forløb er med til at skabe trivsel, arbejdsglæde og engagement og dermed forkortes tiden inden fuld performance, reducerer stress, øger tilfredsheden og selvsagt fastholdelsesgraden.

Tak fordi du læste med, jeg håber, du er blevet beriget med ny viden.

Kh Mette

Det kolde brusebad

Oplev the Magic Mind

Der er flere fordele ved at starte dagen med et koldt morgenbad. Den kolde eksponering af din krop styrker immunforsvaret, og hjælper dig endda med at tabe dig. Og du behøver ikke et kryokammer eller isbad – et koldt brusebad har rigtig god effekt.
Når du tager varme bade, slapper din krop af, men kan også tørre ud og irritere huden. En af de bedste måder, du kan maksimere de sundhedsmæssige fordele ved et brusebad på, er ved at tage et koldt bad. Brug gerne 30 til 60 sekunder under det kolde brusebad. Eller du kan tage et koldt brusebad først efterfulgt af det varme, hvis du synes det er mere behageligt.
Nogle af de velkendte, videnskabeligt beviste fordele ved et koldt brusebad inkluderer:
– Det giver dit immunsystem et løft
– Forbedrer følelsesmæssig modstandsdygtighed
– Hjælper med at tackle stress
– Forbedrer hud og hår
– Stimulerer vægttab
– Forbedrer cirkulationen
– Hjælper med at dræne lymfesystemet

Så bare at tage et koldt brusebad i 30- 60 sekunder om dagen kan gøre vidundere for din krop.
Og når du først har prøvet at starte dagen med et koldt brusebad, er det virkelig ikke så dårligt, som du tror.  Har du prøvet at vinterbade?

Det kolde vinterbad

Turen i det iskolde vand er kort og godt en chokbehandling af kroppen. Kroppen nedkøles ekstremt hurtigt, og kroppens forsvar kommer på overarbejde. Blodkarrene trækker sig sammen og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet. Mange vinterbadere fortæller, at det er en kombination af turen hen til vandet og så at være i vandet, der er spændende. Der er enormt meget mentalt træning i at bade om vinteren, da det kolde gys efterlader en læring i kroppen. Kroppen husker forløbet og oplevelsen, og det er derfor vigtigt at træne, så oplevelsen bliver god.

Undersøgelser viser, at vinterbadere har færre sygedage og de føler sig sundere – men forskerne ved ikke, hvad der kommer først. Er det sunde mennesker, der vinterbader – eller bliver man sundere af at vinterbade? Der findes ikke ret meget litteratur om det.

»Et tysk studie fulgte i et halvt år vinterbaderes evne til at omsætte sukker i kroppen. De fandt, at der var en halvering af insulinbehovet. Det tyder på, vinterbadning giver en bedre sukkeromsætning, og det vil nok give mindre tendens til sukkersyge, men det er altså med en fed streg under ‘måske’,« siger Bo Belhage.

Vil man gerne have de positive effekter af at vinterbade, anbefaler Bo Belhage, at man tager en dukkert cirka tre gange om ugen.

Hvis du er nysgerrig på at bade om vinteren, skal du træne din krop op til det kolde gys. Du skal derfor følge årstiderne og det anbefales at starte om sommeren og så mærke hvordan vandet bliver koldere og koldere. I Danmark finder der omkring 25.000 organiserede vinterbadere, fordelt på mere end 93 klubber, så jeg er sikker på at du kan finde en klub i dit område.

Har du prøvet saunagus?

Gus er aromaterapi og mindfulness i en sauna, som foregår ved, at en gusmester arbejder med æteriske olier på saunaens varme ovn og svinger olierne rundt i saunaen med et håndklæde. Duft og varme fordeles i hele saunaen, hvilket danner en behagelig stemning i saunaen. Der arbejdes at reducer stress og spændinger via vejrtrækning og ro. Den øgede blodcirkulation giver fornyet energi og styrke. Oplevelsen giver et stort velvære, virker udrensende og genopfrisker livsglæden. Og når du kombinere saunagus med vinterbad er det en fuldstændig fantastisk oplevelse, der åbner dine sanser og renser krop og sjæl.

Tak fordi du læste med, jeg håber, du er blevet beriget med ny viden.

Kh Mette

Jeg hacker min biologi for at optimere min produktivitet og kreativitet

Hvad er mine super kræfter?

For nogle år siden var jeg meget tæt på at brænde ud. Jeg havde lige mistet min far og efter 2 ugers sorgperiode startede jeg et nyt job på en ny arbejdsplads. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvad var alternativet. Jeg havde jo sagt mit tidligere job op og tiden vil nok læge alle sår. Jeg kunne jo ikke vide, at min far lige pludselig ville falde om og dø af en aorta anorisme.

De første par mdr. hvor jeg kørte på arbejde græd jeg. Både over savnet af min far, men også fordi jeg ikke havde lyttet til min mavefornemmelse og var startet på en arbejdsplads, som var præget af utrolig meget kaos og dårligt arbejdsmiljø. Så jeg havde både indre og ydre kaos. Udadtil var jeg en superwoman og jeg kunne sagtens ignorere mine følelser og fortsætte min hverdag med et stressende job, små børn og en sorg, som ikke fik plads. Min mor havde fået konstateret kræft og var overgået til palliativ behandling og blev mere og mere syg. Min mand gik ned med stress og var derfor sygemeldt. Jeg kan huske, at jeg følte mig fanget i min situation- både på arbejde og privat. Jeg gik til min læge og fortalte hende, at jeg var voldsomt psykisk og mentalt overbelastet og hendes løsning var, at jeg bare skulle slappe af. Når man er overbelastet kan man ikke bare slappe af, der skal mere til.

Jeg kunne simpelthen ikke se nogen anden udvej end at fortsætte og prøve at optimere min krop, så meget som muligt. Det var meget let at dykke ned i en offerrolle, men jeg tog ansvar og prøvede at opbygge min krop med sund kost, fridage, frisk luft, motion, healingmassage, være sammen med mine nære relationer og bede om hjælp til praktiske ting. Jeg tog på mindfulness kursus og mediterede. Jeg synes, jeg gjorde alle de rigtige ydre tiltag. Da min mor var i hendes terminale fase lyttede jeg endelig til min mavefornemmelse og tog plejeorlov og var sammen med hende. Da jeg lukkede døren til kontoret, kom jeg aldrig igen. Jeg forlod mit trygge og spændende job med uvished om fremtiden, men med håbet om noget bedre og mere værdifuldt. Jeg har ikke fortrudt.   

Jeg har altid været meget nysgerrig på mental sundhed og optimering af kroppen med motion, kost og bevidsthed.  Og efter jeg gav plads til sorgen over tabet af min forældre og tog ansvar for mit personlige lederskab, oplevede jeg meningen i det meningsløse.  

Hvad er biohacking?

Biohacking er en systemisk tankegang, hvor kroppen ses som et komplekst system, som kan analyseres og optimeres. Når man hacker et system, handler det om at finde svaghederne og udnytte dem, da de svageste punkter kan få hele systemet til at bryde sammen. De samme principper bruger man i biohacking, men man udnytter sin viden om sin krops ´svagheder´ til at kompensere for disse. I stedet for at udnytte svaghederne, bruger man sin viden til at gøre kroppen stærkere og sundere. De fysiologiske elementer brydes ned i hovedelementer, som f.eks. nervesystemet, tarmflora og søvn.

Du kan forestille dig, at kroppen er et stort hus med mange rum, som du kan gå på opdagelse i. Men hvis et hus ikke har et solidt fundament, vil det påvirke husets tilstand. Ved brug af bevidsthed. teknologi og tests kan du lege med din krop og registrere ændringer af de tiltag som du udfører på dit hus. Du skal bruge denne bevidsthed om kroppen til at lærer den bedre af kende og dermed skabe et stærkt fundament. Teknologi kan være dit værktøj, men du må teste og prøve dig frem. Du kan blive vejledt og få hjælp, men det er dig som bor i huset og dermed dig som skal foretage ændringerne i hverdagen.

Formålet med biohacking er, at få mere energi (fysisk og mentalt), bedre søvn og en generelt sundere krop og dermed et sundere liv. At biohacke handler om at tage sit eget liv i egne hænder, om kærlighed til sin krop, at spise sund og nærende kost med gode fedtstoffer uden pesticider, kemikalier, mv. At opholde sig i naturen, høre musik (binaural beats), nærvær, meditation og søvn. Kort fortalt handler biohacking om at vælge det bedste for én selv – for et valg har man altid!

Jeg ønskede, at optimere min fysiologiske krop, mentale sundhed og spirituelle evner, for at være den bedste udgave af mig selv. Dette ville også påvirke mit ægteskab og mine børn, mit arbejdsliv og den måde jeg ser verdenen på.

Jeg er derfor meget nysgerrig på min krop og hvordan jeg kan optimere den optimalt med motion, kost og bevidsthed om interne og eksterne faktorer. Når jeg vejleder kunder om deres potentialer, er mit udgangspunkt at optimere kroppen og skabe bevidsthed om interne og eksterne rutiner og ritualer.

Tak fordi du læste med, jeg håber, du er blevet beriget med ny viden.

Kh Mette

Hjernen og stress tilstand

Hjernen og stress tilstand

Hvis kroppen bliver overbelastet over en længere periode er der risiko for udvikling af en tilstand af stress.
Stress påvirker ikke kun kroppen, men i høj grad også hjernen. Faktisk kan stress forårsage direkte skader på hjernen over længere tid. De seneste år er der blevet forsket en hel del i hjernen og de påvirkninger, vi udsætter den for. Der er mange processer som aktiveres når vi oplever stress. En del af de kan vi måle og observere.
Når du har stress, kan det observeres på skanninger af hjernen. To områder i hjernen er bl.a. rigtig vigtige: hippocampus og amygdala.

Amygdala og stress
Amygdala er et lille område i hjernen, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsmekanismer. Amygdala er en del af hjernens alarmcentral og den reagerer på stress og fare ved bl.a. at øge autonome reaktioner, fx vejrtrækning, og udskillelsen af stresshormoner fra binyrerne. Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- eller frygthændelser lagres og reageres på, hvis lignende situationer opstår. Derved er amygdala involveret i udviklingen af frygt og angst. Ved langvarig stress bliver amygdala overaktiveret over os, hvilket giver os uhensigtsmæssige reaktioner og følelser, Vi får svært ved at se andet end udfordringerne. Frygt og angst følelser aktiveres og udvikler sig.

Hippocampus og stress
Hippocampus er den del af hjernen, som normalt beroliger hjernen og kroppen. Den indeholder en del af hjernens forsvar mod stresshåndtering. Når vi er pressede og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt kommer hippocampus på overarbejde og amygdala overtager styringen. I længerevarende stressede situationer bliver hippocampus belastet og fanget i en ond cirkel. I en sådan situation bliver de stresshormoner, som den normalt kan regulere, ødelæggende i hippocampus.
På scanninger kan man se, at hippocampus på længere sigt skrumper. Det er uheldigt, fordi hippocampus ikke længere kan regulere stress. Stressen rammer ikke bare cellerne, men rammer også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske og vi mister let tråden. Folk bliver irritable på os og dermed breder det sig til det sociale. Vi er havnet i en ond cirkel.
Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. I takt med dette øges udviklingen af frygt- og angst. Sammenligner man en virkelig stresset hjerne med en ikke stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset.

Hvordan føles stress i hjernen
Når du kommer ud i den uhensigtsmæssige langvarige stress, hvor amygdala overtager herredømmet, får vi destruktive følelser og vi kan ikke længere se muligheder. Situationen bliver herre over dig, og frygt og angst begynder at udvikle sig. Kroppen er i forsvarsposition og det kan måles på øgede muskelspændinger, øget blodtryk og dårlig koncentration. Det fører enten til flugt eller angreb. Folk, der er stressede, lukker enten helt i og bliver helt stille eller også bliver de irritable, vrede og aggressive.
Et andet problem er, at du ikke altid kan mærke hvornår nok er nok, når kroppen er spændt. Du kan blive ved med at bilde dig selv ind, at du sagtens kan arbejde lidt mere. Det er meget almindeligt, at du ikke hører din krops signaler, fordi du langsomt vænner dig til den nye tilstand. Det kan dog være meget farligt. Til sidst risikerer du at vågne op på intensiv afdelingen på hospitalet. Du er slet ikke klar over, at du har overhørt kroppens råb om hjælp. Taget fra http://www.stressforeningen.dk/hjernen-og-stress/
Rigtig mange virksomheder har fokus på det psykiske arbejdsmiljø, fordi det har store økonomiske og menneskelige konsekvenser, når medarbejderen får symptomer, reaktioner og en blivende tilstand af stress i nervesystemet og kroppen.

1 sygemeldt medarbejder koster virksomheden ca. 1.000.000 kr. i lønomkostninger. Det er rigtig mange penge i omkostninger og det kan slet ikke betale sig for virksomheden ikke at udarbejde en proaktiv trivselsstrategi med involvering og engagement af medarbejderne.

Det er vigtigt, at tage symptomerne på stress alvorligt og det er virksomhedens ansvar at vejlede og hjælpe medarbejderen til at få redskaber til at håndtere symptomerne. Der skal professionel rådgivning til at fremme mental sundhed og forebygge stress.