42412647 info@mindhero.dk

Ikke- egnet til folkeskolen

Det har betydning, at tilgive det der var i fortiden, - for at være med det der er i nutiden og fremtiden.

Da jeg gik i 1 klasse var mine klasselærer meget bekymret for mig, da jeg ofte var i min egen fantasiverden, urolig, kunne ikke koncentrere mig, bogstaverne hoppede og desuden var jeg et ”ørebarn”. Jeg var nok også lettere ordblind, men det har jeg aldrig fået undersøgt. De ville gerne have at jeg skulle flytte til en special skole, da de vurderede at jeg ikke var egnet til folkeskolen. Min mor insisterede på, at jeg var normal begavet og at jeg bare skulle have lidt mere hjælp og støtte.  Jeg var super sensitiv og let at distrahere som barn og havde derfor svært ved at koncentrere mig, hvis der var larm eller uro fra de andre børn. Min mor tog mig derfor til Volf klinikken i Hellerup, da jeg var 6-7 år. Jeg kan ikke huske hvor langtid jeg gik der, men jeg kan huske en meget venlig gammel mand, måske var det Chr. A. Volf og hans lydstudie med kæmpe store højtalere. Jeg skulle så sidde i det lydisolerede rum med høretelefoner på og lytte til lyde. Jeg kender ikke til den teoretiske baggrund, men forløbet var en succes og jeg blomstrede og kunne koncentrere mig i længere tid. Dog med støtte fra lærer og mine forældre, som ikke altid var en succes, da de nok manglede overskuddet og den pædagogiske tilgang.  Lektietiden endte ofte i tvang, skænderier og dårlig stemning.

Jeg fik aldrig lært at strukturere og planlægge min skoletid og ofte sad jeg aftenen inden en aflevering og kunne næsten ikke overskue at lave hele opgaven. Og det betød også at kvaliteten var dårlig, da jeg var i tidspres og stresset. I øvrigt så var alkohol og en utilregnelig mor også en medvirkede faktor i min barndom for, hvor modtagelig jeg var for læring og mit mentale overskud. Mine forældre lærte mig ikke om disciplin, vedholdenhed og fordybelse. Eller om ro og være i rammer og omgivelser, som stimulerer og inspirere til læring. De gjorde det bedste de kunne med den bagage de havde med sig. Jeg bebrejder dem ikke, jeg er bare blevet meget bevidst om betydningen for læring, omsorg og nærvær. Jeg har fået sået en masse frø gennem min barndom og jeg tager selv lederskab for, hvilke jeg vander og giver næring. Vi bærer alle rundt med en bagage fuld af frø, som er med til at danne os som voksne. Min skoletid og at vokse op i en familie med en alkoholisk mor og en far som ikke tog ansvar, har dannet mig til den jeg er i dag- på godt og ondt. Jeg har brugt utrolig mange penge på terapeuter og behandlinger, for endelig at kunne tilgive mine forældre og vise min mor, hvordan man giver kærlighed og drager omsorg. Da begge mine forældre er gået bort, er jeg meget stolt af mig selv, at jeg tilgav dem inden de døde. Det har betydning, at tilgive det der var i fortiden, – for at være med det der er i nutiden og i fremtiden.

Jeg er nok den af mine venner, som har flest faglige ambitioner. Jeg er meget nysgerrig og holder meget af at læse faglitteratur og da jeg havde været sygeplejerske et par år, læste jeg en kandidat på universitetet. Og har efterfølgende specialiseret mig i at fremme hjernens sundhed og skabt mit eget firma Mindhero. Jeg kan jo ikke løbe fra min baggrund og jeg er stadigvæk sensitiv og ved, at det er nødvendigt for mig at være disciplineret, struktureret og hele tiden prioritere ro og fordybelse. Men jeg bruger min sensibilitet og baggrund til at se potentialerne i mine klienter og når det kommer til alt, så handler det om troværdighed og accept for hver vores bagage og for de frø vi vælger at drage omsorg for, så de kan vokse og blomstre.

Interview med Katja Kunimori omkring pauser

Pauser og brug af mellemrum i hverdagen

Hjernen har behov for pause hver time, men hvordan holder man pauser?

Bliv inspireret af Katja Kunimori og hendes brug af pauser i hverdagen. Katja er yogalærer og har et skønt yogastudie i Farum. Du kan læse mere om Katja på hendes hjemmeside:

https://kunimoriyoga.dk/

Hvad kan du gøre under COVID-19?

COVID- 19

Hvilken betydning har selvisolering og social afstand i et positivt lys, kom jeg til at tænke på sommerfuglen. Sommerfuglen repræsenterer et kraftfuldt symbol på forandring, men endnu vigtigere for selvtransformation.

De gennemgår en metamorfoseproces til omdannelsen til en sommerfugl. Det er en stærk metafor, der taler til vores egen evne til at bevæge os gennem vores livscyklus. Sommerfugle symboliserer to forskellige ting. De kan forsikre dig om, at det nok skal gå og der ligger en masse muligheder i overgangen, eller det kan skubbe dig til at tage en afgørende beslutning. Trods alt er forandringer uundgåeligt og det er bedst bare at slippe frygten for det ukendte og se transformationen som noget positivt.

Lige nu er vi alle i en metaforisk puppe, trygt og sikkert mellem vores 4 vægge. Og inden i vores puppe står vi over for vores egne begrænsninger eller de muligheder denne periode bringer. Mens vi er i denne puppe i vores hjem, kan vi i stedet for at fodre vores frygt, tvivl, beklagelse og ensomhed- se muligheder for at identificere de tanker, der ikke længere tjener os og sætte dem fri.

Da jeg har en baggrund som sygeplejerske har jeg meldt mig til at tage nogle vagter på hospitalerne i Region Hovedstaden og dermed bidrage til de varme hænder. Jeg er ligeledes i fuld gang med at transformere mine fysiske kurser til online forløb. Jeg oplever en stor ro og nærvær med min familie og jeg glædes over de muligheder jeg har foran mig. Jeg føler at jeg har et stort sikkerhedsnet omkring mig og det er jeg virkelig taknemmelig for.

Sæt dig selv fri og se de muligheder denne transformation bringer.

Hvordan kan du hacke din mentale muskel og styrke din viljestyrke?

Viljestyrke

Jeg er nysgerrig efter at undersøge, om inspiration kan påvirke viljestyrken, eller om det bare giver en kortvarig motivation til handling?

Jeg er tilhænger af, at tage ansvar for min krop og optimere mine mønstre. Men jeg har fundet ud af, at det er mine faste rutiner der er de sværeste at lave om på. F.eks. når jeg skal spise morgenmad. Jeg må indrømme, at jeg er meget behovsstyret og føler næsten, at det er min ret at jeg har et stort udvalg at vælge imellem. Den ene dag har jeg måske lyst til at spise rugbrød, den næste dag havregrød osv. Der er ingen fast rutine for hvad jeg spiser. Min lyst til morgenmad skifter alt efter hvad mit behov er. Det stammer nok fra min barndom, hvor min mor også var meget behovsstyret og jeg har derfor ikke lært, hvilken betydning det har med så mange valgmuligheder. Jeg har derfor også svært ved at lave rutiner for mine drenge. De kan vælge frit fra buffeten, hvilket er rigtig svært for dem og vi bliver derfor altid lettere forsinket over at de ikke har spist den (endelige) valgte morgenmad. Dette var til stor frustration for mig, så jeg spurgte min veninde til råds. Hun fortalte, at de alle spiser den samme morgenmad på alle hverdage- havregryn med mælk, rosiner og æblestykker!. Jeg må indrømme, at jeg synes det lød simpelthen så kedeligt. Den samme morgenmad på alle hverdagen!!!. Jeg spurgte hende, om hvad hvis de ikke havde lyst til havregryn, hvad får de så, spørger jeg lettere chokkeret? Men der var ingen andre valgmuligheder. Deres børn var opdraget med en fast morgen rutine og det gjorde, at de kunne bruge deres mentale energi på noget andet. Det giver jo så god mening. Jeg kan sagtens forstå, at det stresser hjernen med så mange muligheder, men det kræver viljestyrke at ændre. Det krævede træning, struktur og disciplin at ændre de faste mønstre, men også de mentale overbevisninger.

Jeg er derfor overbevist om, at viljestyrke er en mental muskel, som kræver bevidsthed, faste rutiner og kontinuerlig træning. Og jeg er opsat på at prioritere, at indarbejde nogle faste rutiner, som også kan påvirke mine børn. Det er min drivkraft.

Hvad er viljestyrke?

Viljestyrke kan i videnskabelig forstand koges ned til et helt specifikt øjeblik – lige dér, hvor du træffer en afgørende beslutning om at omsætte din intention til handling. Den sidste impuls, der får dig af sted.

Forskerne kalder viljestyrke eller viljesakt for Volition, som er et emne, psykologien har været optaget af over 100 år. Tænk på det som en mental muskel i hjernen, som sætter din krop i omdrejninger. Den mentale muskel er en evne til at gøre det, der giver mening på lang sigt, i stedet for at gøre det, du har lyst til lige nu og her – og omvendt; evnen til at lade være med at gøre det, du har lyst til lige nu og her, fordi det giver mening på lang sigt.  Alle har en viljestyrke og alle kan træne den. Jo mere du øver og træner, des bedre bliver du til at bruge den.

Et vigtigt udgangspunkt for at træne din mentale muskel er, at skabe struktur i dit liv, hvor du har fokus på genkendelighed og gentagelse. Du skal finde ud af hvad der driver dig og dit mål. Hvis du er disciplineret i din dag, så du har mere tid til dine andre prioriteret.

Træn din viljestyrke

For at træne din viljestyrke er det nødvendigt at du reflektere over, hvad meningen er med dit liv. Tag noget tid til dig selv og lær dig selv bedre at kende.

Hvad er din dybere passion eller mening i dit liv? Hvad gør dig glad? Når du fundet det, så kan du bruge din viljestyrke til at strukturer dit liv, for at opnå mit mål.

  1. Sæt 1 mål og skriv det ned. Det skal være simpelt, klart og konkret. Find ind til kernen og tænk langsigtet. Hvordan skaber du nogle betingelser og rammer for at nå målet?
  2. Strukturer og discipliner din hverdag. Du skal lave nogle faste rutiner, som du gør igen og igen. Hvilke rutiner har du allerede eller hvordan skaber du nogle faste sunde rutiner i din dag?   
  3. Bliv færdig med dine opgaver (småt som stort). Det kan lyder banalt, men det er utrolig god træning. Hvilke opgaver har du nu, som ikke er færdige og hvordan og hvornår færdiggøre du dem?
  4. Udsæt dine behov og belønning. Vi er meget behovsdrevet og har en tendens til at belønne os selv. Det er derfor god træning or viljestyrken, at udsætte dine spontane behov og lærer af dem. Hvor vigtigt er det for dig at give efter for behovet og hvilke tiltag kan du gøre for at ændre din opmærksomhed?

Vær blid, mild og ros dig selv, når du træner din mentale muskel. Viljestyrke kræver øvelse, træning og ikke mindst vedholdenhed. Det er i den oparbejdede disciplin og i gentagelserne, at du opnår det ønskede mål.

Planlæg din strategi for at nå målet. Spørg dig selv om, hvor vigtigt målet er for dig og brug din viljestyrke til at komme igang.

Jeg er blevet bevidst om, at inspiration kan være en motiverende faktor for en spirende interessse og dermed påvirke viljestyrken. Men inspiration er kortvarig , som kan påvirke viljestyrken, men ikke til at handlingsmønstret bliver en rutine. Det kræver struktur og disciplin. 

Jeg vil prioritere at ændre mine mønstre og tage ansvar for at opretholde gode morgen rutiner. Hvad kunne du godt tænke dig at ændre?  

Held og lykke med at træne din mentale muskel.

I læring og kærlighed

Mette Junge Grüttner

Din mentale vejleder

 

 

Ny medarbejder

Onboarding forløb

Sådan får du virksomhedens churn rate op- glade medarbejder påvirker kundetilfredsheden.

Overordnet blik på risiko og adfærd af et onboarding forløb

En struktureret og planlagt introduktionsperiode er essentielt for at fastholde nye og dygtige medarbejdere.

Undersøgelser fra bogen Onboarding – flyvende fra start viser, at hver fjerde danske nyansatte, stopper igen inden det første år er gået. Begrundelsen for dette, findes typisk i uklare forventninger, overbelastning af arbejdsopgaver og mistrivsel.

Nøglen til fastholdelse ligger ikke nødvendigvis i højere lønninger, fleksible arbejdstider eller personalegoder. Derimod burde virksomhedens onboardingsforløb eller organisatorisk socialisering, som det også hedder -også have fokus på kultur, trivsel og mental sundhed.

Et struktureret onboardingforløb er med til at fastholde nye medarbejdere.

Det tager i gennemsnit 6 måneder, før medarbejderens bidrag til virksomheden overstiger omkostningerne ved rekruttering, ansættelse og oplæring. Jo bedre en start den nyansatte får, desto større sandsynlighed for, at virksomheden kan fastholde dem. Rigtig mange virksomheder erkender, at det koster rigtig mange ressourcer og penge at miste en ny medarbejder og derfor er det så vigtigt at have fokus på start perioden. Foruden indsigt i arbejdsopgaver og samarbejde med nye kollegaer er virksomhedens interne kultur, visioner og missioner enormt vigtige. Virksomheden skal sikre sig, at den nye medarbejders forventninger, krav og indsats bliver imødekommet, så medarbejderen kan præstere optimalt og effektivt. Og dermed skabe den ønskede værdi for ansættelsen.

Især de nyuddannede har behov for et godt onboarding forløb

En nyuddannet medarbejder tilhører den sårbare gruppe, som er i risiko for overbelastning, stress og mistrivsel og derfor er det vigtigt med støtte, mentorforløb og fokus på at styrke den mentale robusthed.

Et onboarding forløb er med til at skabe trivsel, arbejdsglæde og engagement og dermed forkortes tiden inden fuld performance, reducerer stress, øger tilfredsheden og selvsagt fastholdelsesgraden.

Tak fordi du læste med, jeg håber, du er blevet beriget med ny viden.

Kh Mette