fbpx

Få det bedste ud af dig selv

Hvad er egentlig det specielle ved at have en mentor? Du
tænker måske at en god veninde kan spare dig for mange penge og være den samme
støtte. Du har nok ret, der er intet så skønt som gode veninder. Og en mentor
er ikke din veninde, men derimod din vejleder som har en bred faglighed,
erfaring og indsigt til at hjælpe og støtte dig i din proces, anerkende og
understøtte dig og ikke mindst udvikle og sætte mål. Der er stor forskel på en
god veninde, coach og en mentor.

En mentor er din sparringspartner, som stiller både gode
spørgsmål og gør dig klogere på dig selv. 
Derudover rådgiver og vejleder en mentor dig i at afklare
problemstillinger og hvilke handlinger der kan iværksættes for at du når dem.  En dygtig mentor kan se dit potentiale og
guider dig i den rigtige retning. Du vil opleve at blive anerkendt og støttet.

Jeg har vidunderlige veninder, haft et fantastisk forløb hos
en coach og været i et mentorforløb, jeg vil ikke undvære nogle af dem, de
stiller alle gode spørgsmål og får mig til at reflektere over egen praksis.

Jeg har 20 års erfaring i sundhedsvæsenet, både som ufaglært
hjælper, sygeplejerske, ekstern lektor, risikomanager og leder. Den mest
værdifulde indsigt jeg har gjort i mit arbejdsliv er, for at gøre en oprigtig
forskel for andre mennesker, skulle jeg starte med mig selv og mit fundament. Det gjorde jeg så og har rejst rundt i verden for at lære om mental sundhed og spiritualitet.

Jeg har en masse indsigt og min hensigt er, at hjælpe dig i
din proces. Samtalen er med udgangspunkt i dine problemstillinger og mine fornemmelser for dig og din proces. Jeg er nærværende og nysgerrig, ærlig og
involverende.